En ny efterårs favorit?

Min søster fortalte om en lækker Cafe Latte hun havde fået på Starbucks med Pumpkin Spice, så jeg tænkte at det måtte man da selv kunne lave.. 🙂 Så da jeg havde en rest hokkaido græskar liggende i køleskabet, prøvede jeg lige. I skal da ikke snydes for opskriften.

Det skal du bruge til ca 300 ml. (det vil jeg tro, da jeg kunne fylde en flaske med 250, og der var en sjat til overs)
1/4 hokkaido græskar (eller ca 1 1/4 dl græskarpuré)
1 ½ dl sukker
1 ½ dl vand
2 tsk kanel
1 tsk muskatnød
1 tsk stødt nellike

Sådan gør du:
Jeg startede med at lave græskarpure, ved at fjerne kerner, skære det i tynde både og bage det i ovnen ved 130 grader i ca 30 minutter – Når det er blødt, moses det med en gaffel eller i en morter.

Selve siruppen:
Vand og sukker koges op indtil sukkeret er helt opløst – Herefter tilsættes krydderierne og græskar puréen – Det piskes indtil det har en nogenlunde ensartet konsistens (Der vil være nogle klumper, men de bliver siet væk til sidst)
Lad det simre i ca 5 minutter og si det så. Jeg brugte en almindelig stål så, så jeg har lige bundfald i min, men ellers kan man måske si det igennem et saftklæde?

Nydes i en cafe latte eller måske i en lækker frosting til en chokolade muffin.. 🙂 unnamed

Efterårsvejr er suppevejr!

Er der noget vi virkelig godt kan lide at få til aftensmad herhjemme, er det suppe! Kartoffelsuppe, peberfrugtsuppe, jordskoksuppe – Ja langt de fleste supper! En af de bedre er også Hokkaido suppe, som er en græskarsuppe, og det fik vi igår, så her kommer opskriften på den – Som jeg lavede den – Der findes mange måder! 🙂

Det skal du bruge:
3/4 Hokkaido græskar af en god størrelse
4 gulerødder
2 løg
4 fed hvidløg
1 bouillon terning
5 dl vand
2 spsk græsk yoghurt (eller creme fraiche)
1 tsk paprika
1 tsk karry
1 tsk tørrede chiliflager
Salt og peber

Sådan gør du:
Skær græskar, gulerødder, løg og hvidløg i tern. Svits løg og hvidløg i en anelse olie sammen med krydderierne og kom derefter græskar og gulerødder i – Svits det hele lidt sammen og tilføj nu vand og bouillon. Lad det hele simre til det er mørt og blend det så. Kom det græske yoghurt i og blend en smule igen. Når det er helt glat, smages det til med salt og peber.

Serveres evt. med lidt ristet chorizo pølse og groft brød.

12119191_10153682553754508_5013811416223521359_n

Jeg elsker efterår!

Jeg må indrømme at jeg er en efterår/vinter pige – Og det er ikke kun fordi jeg har fødselsdag lige om lidt, men også alt det andet der kommer nu! Køligt vejr, der indbyder til bagning, te, levende lys og tæpper – Det er dejligt! Så kommer sneen som igen indbyder til bagning – Måske varm kakao og hygge! Ej, men altså! Og sidst men ikke mindst kommer december! Julehygge, småkager, juleknas og juleaften! Det er min ultimative yndlings måned!

Men noget andet ved efterår er at æblerne er modne og da vi var ude hos svigermor i weekenden fik vi en masse æbler med hjem, så idag har jeg bagt lækre æble/kanel muffins, som er en af favoritterne, så I skal da ikke snydes for en opskrift. 🙂

Det skal du bruge:
250 g. mel
100 g. sukker
50 g. flydende becel (eller smeltet smør)
1 æg
2½ dl. mælk
3 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 tsk kanel
1½ æble i tern (alt efter størrelsen, men ca. 150 g.)
Kanelsukker og æbleskiver til pynt

Sådan gør du:
Pisk æg, mælk, sukker og smør sammen og tilsæt de tørre ingredienser – Rør det godt sammen og tilsæt så æbletern og bland det hele godt.
Kom dejen i muffin forme og bag dem ved 200 grader – Jeg fik 12 muffins ud af denne opskrift

Serveres evt. lune og med lidt creme fraiche.

æble kanel muffins