Ølkage

Havde besøg af min nevø og ville derfor lige bage en lille kage til dessert – Det blev til ølkage – Selvom den smager lidt af jul! 😉

Det skal du bruge til en enkelt rugbrødsform:
½ hvidtøl
250 g. brun farin
1 tsk natron
1 tsk kanel
½ tsk nellike
½ tsk knust ingefær
250 g. hvedemel

– Hvidtøl og farin piskes sammen og resten af ingredienserne tilsættes – Det røres godt sammen, til dejen er lind.
Bages i ca 45 minutter ved 175 grader varmluft

Kan spises som den er, men er super lækker med lidt smør på.

Ølkage

Kartoffelsuppe

Her i huset elsker vi supper – Og specielt kartoffelsuppe er ret populært herhjemme, og så er det nemt!

Det skal du bruge til 2 personer:
5-8 kartofler, afhængig af størrelsen
1 porre eller 3 forårsløg
1 grøntsags bouillon terning
Vand, så det dækker kartoflerne
250 ml. madlavningsfløde
Timian
Salt/Peber
Bacon og porrer/forårsløg til topping

– Kartoflerne skrælles og skæres i tern og kommes i en gryde med snittet porrer/forårsløg og bouillonterning. Det bringes i kog og simre til kartoflerne er møre. Det hele blendes med en stavblender og der tilføjes timian og madlavningsfløde og smages til med salt og peber. Lad det simre i 10 minutters tid.

Serveres med stegte bacontern og fintsnittede porrer/forårsløg og evt. et lækkert hjemmebagt brød.

547467_10151535290124508_1540435544_n

Grove burgerboller

De her burgerboller er SÅ nemme at lave og så smager de bare så meget bedre end dem man køber. 🙂

Det skal du bruge:
1,25 dl vand
1,25 dl mælk
100 g. flydende smør
5 g. salt
45 g. sukker
1 æg
100 g. grov hvedemel
500 g. hvedemel
æg og mælk til pensling
Sesamfrø til topping

– Start med at lune mælken sammen med smørret – Evt. i mikrobølgeovn, og bland det derefter med vandet. Opløs gæren heri og rør sukker, salt og æg i, rør det godt sammen og tilsæt nu det grove hvedemel og til sidst hvedemelet. Ælt det godt sammen og sæt det til hævning i 15 min.
Når det har hævet former du bollerne, jeg brugte en bradepande hvor de stod tæt så jeg fik en blød kant – Men du kan også bruge en bageplade og sætte dem med lidt mere mellemrum for at få runde boller.
Bollerne pensles med æg/mælk og der drysses sesam på dem. Film over pladen og et viskestykke hen over – Sættes lunt i 1 times tid og bages ved 200 grader varmluft i ca 18 min. til de er gyldne.

Jeg fik 12 boller                           boller

Citronmåne

Denne slår altså den fra tanken med længder.. 😉

Det skal du bruge:
150 g. flydende smør
150 g. sukker
4 æg
1½ tsk. bagepulver
1½ tsk. vaniljesukker
125 g. mel
Skal af 1½ citron
Saft af ½ citron

– Pisk smør og sukker godt sammen. Pisk derefter et æg i ad gangen sammen med citronsaften.
Rør nu melet, vaniljesukkeret,bagepulveret og citronskallen godt i.
Kom dejen i en springform og bag ved 200 grader(forvarmet) i ca. 30 min.

Glasuren lavede jeg med lidt citronsaft, lidt vand, flormelis og gul frugtfarve.

1235310_10151876092934508_584661269_n (1)

Hjemmelavet Nutella

Jeg er ikke den store fan af Nutella, men jeg prøvede at lave den selv og den kan jeg rigtig godt lidt, jeg tror det er fordi der er en smule knas i den.

Det skal du bruge:
75 g. Mørk Chokolade
75 g. Lys chokolade
200 g. Hasselnødder
2,5 dl Fløde
50 g. Smør

– Nødderne ristes i 10 minutters tid ved 200 grader, til de er gyldne.
Fjern derefter skallerne og blend nødderne til din ønskede konsistens.
Bræk chokoladen i små stykker og kom det i en skål, varm så fløden op til den er lige ved at koge, og hæld den ud over chokolade, rør til chokoladen er smeltet. Tilsæt smørret og rør det godt ud. Til sidst røre du nødderne i.
Hæld nutellaen på et skoldet glas og stil det på køl – Det er meget flydende når du hælder det op, men det skal nok stivne.

Den jeg lavede var ret crunchy, da jeg synes det er lækkert, men vil du have den mere glat, så skal du bare blende nødderne helt fine.

Hvis du synes den er for sød med lys chokolade kan du evt. nøjes med mørk. 🙂

1378057_10151921279989508_2027207910_n

Cookies med kiks og lys chokolade.

Jeg var lige en tur i køkkenet og eksperimenterer idag, det kom der nogle lækre cookies ud af.
Vi havde nogle Tuc kiks og nogle Rittersport liggende og derfor blev det cookies med Tuc kiks og Rittersport Alpenmilch.

Det skal du bruge til ca 30 stk:
200 g. flydende smør
200 g. brun farin
2 æg
2 tsk. vaniljesukker
2½ tsk. bagepulver
½ plade rittersport (eller en hel hvis du er til mere chokolade end mig)
8 stk. Tuc kiks.
Men indtil det ikke klistre til fingrene mere.

– Rør farin og smør ensartet (Jeg gav det ca 3 min på hastighed 2 på min KitchenAid), rør derefter æggene godt ud. Tilsæt vaniljesukker, bagepulver, chokolade og kiks og rør det godt sammen med en ske – Tilsæt mel lidt ad gangen indtil det ikke længere klistre fast på fingrene.

– Brug en lille ske sæt kagerne med 1½ cm mellemrum på bagepladen. – Bages i ca 15 minutter ved 200 grader varmluft!

Cookies2

 

                                                                                                                                                Velbekomme!